Opret nøgle-par
For at få adgang, skal du oprette et nøgle-par, der består af en privat og en offentlig nøgle. Den private nøgle er hemmelig (og du må ikke give den til andre). Den offentlige nøgle derimod er ikke spor hemmelig. Faktisk skal du sende den til mig, så jeg kan lægge den ind på webhotellet. Derefter vil serveren kunne genkende din private nøgle og give dig adgang.
Start programmet PuTTYgen via Menuen Start.
Sørg for at "RSA" er markeret nederst, og tryk på knappen "Generate"
Nu beder programmet dig om at bevæge musen rundt for at skabe tilfældige data til nøglen - så gør det.
Kort efter har programmet lavet et nøglesæt.
Udfyld "Key comment" med en passende kommentar, fx din email-adresse eller dit navn.
Det er en god ide at indtaste en "Key passphrase", som er en kode, der beskytter nøglen (Hvis du ikke indtaster passphrase, og din computer bliver stjålet eller hacket så nøglen falder i andres hænder, så har de fri adgang til at benytte din nøgle). Glemmer du den indtastede passphrase er nøglen lige til at smide væk, men vi kan altid oprette en ny.
Tryk derefter på knappen "Save private key".
Vælg en passende mappe og et godt navn (fx "SFTP-nøgle-indremission-ditnavn") og gem nøglen.
Nu skal du sende den offentlige nøgle til mig. Du kan ikke bare trykke på "Save public key", for det er ikke det rigtige format. Istedet skal du gøre således:
Markér hele teksten i det øverste felt, og kopier det ved at trykke Ctrl-C eller højreklikke med musen og vælge "Kopier".
Skriv så en mail til , med følgende indhold:
- Den kopierede nøgle
- Navnet på den hjemmeside du ønsker adgang til
- Din offentlige IP-adresse (IP-adressen består af 4 sæt tal (xxx.xxx.xxx.xxx) som er knyttet til din internetforbindelse. Den kan ses på hjemmesiden myip.dk)
Herefter må du vente på svar fra mig inden du kan komme videre.